København: Steder at tage hen i det kolde vejr

Når vejret er koldt, er det ikke altid lige nemt at gå en hyggelig tur i skoven eller tage til en fodboldkamp. Dog er der mange steder i København, som byder på fede oplevelser indenfor.

I denne artikel gennemgår jeg et par steder i hovedstaden, som du kan tage til, når du skal have en lidt anderledes oplevelse end Netflix eller en kold shoppingtur efter forskellige kjoler.

 

Experimentarium

Experimentarium er en fantastisk oplevelse, hvis man vil fordybe sig i tekniker, videnskab og fænomener. Her kan den nysgerrige person få svar på mange af livets mysterier ? blandt andet har museet lige nu udstillingen BODY WORLDS, som viser virkelig menneskekroppe og hvordan vi fysiologisk hænger sammen.

Der er mange ting at tage sig til i Experimentarium. Du kan blandt andet dykke ned i ting som hvordan lys virker eller hvordan vand fungerer. Jeg kan dog ikke nævne alle mulighederne her. Det er dog vigtigt at nævne, at det er ligegyldigt om du er voksen eller barn, når du skal i Experimentarium. Alle nysgerrige hoveder får en god oplevelse.

 

Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium ? eller Planetariet ? er en spændende, kulturel oplevelse i hjertet af København. Her kan man lære alt, hvad der er værd at vide om astronomi og rumfart. Dette er også Planetariets grundsten og dermed en af dets permanent udstillinger. I udstillingen kan man blandt andet se en af de største månesten udenfor USA ? den blev bragt til jorden i 1972 af Apollo 17.

Derudover har Planetariet en meget spændende udstilling lige nu, kaldet Made in Space. Udstillingen fokuserer på, hvordan vi som mennesker er blevet til. Udstillingen går i detaljer med Big Bang, grundstoffer og meget mere og er både egnet for børn og voksne.

Desuden er en af Planetariets vigtigste oplevelser deres store kuppelsal. Her viser de mange forskellige film relateret til astronomi, rummet og rumfart.

 

Den Blå Planet

Den Blå Planet hed tidligere Danmarks Akvarium og lå nord for København i Charlottenlund. I 2013 åbnede så det nye og meget større akvarium i Kastrup på Amager. Den Blå Planet er et lærerigt sted, hvor både børn og voksne kan lære om de store oceaner og de fantastiske dyr, der lever i dem.

Den Blå Planet er opdelt i tre dele: Nordlige søer og have, Tropiske søer og floder og Oceanet. Den første del inkluderer blandt andet de søde, nysgerrige og energirige havoddere, Mojoe og Agnes. I denne del kan man også se blæksprutter og stikke hænderne i et rørebassin. I den tropiske afdeling kan man opleve piratfisk og hvilke vanddyr, man finder i regnskoven. Oceanet er det store bassin, hvor du kan se hajer, rokker og havskildpadder.

Alt i alt er Den Blå Planet bare et hyggeligt sted at bruge et par timer. Dertil får man en spændende og lærerig oplevelse.

Dette var nogle bud på, hvad man kunne give sig til i København her i den kolde tid. Dog har byen rigtig mange andre spændende indendørsoplevelser, f.eks. Statens Museum for Kunst eller Det Nationalhistoriske Museum.