Hvem drømmer ikke om, at have friheden til bare at rejse til et hvilket som helst sted i verden, uden nogen forpligtelser til andre mennesker? Det lyder som den ultimative følelse af frihed, og det er tit der vores dagdrømme begiver sig hen, når vi sidder på arbejdet på en trist regnvejrsdag og kigger ud af vinduet. Hvor ville det dog være dejligt, bare at kunne smutte fra det hele.
Jonas Michaelsen havde den frihed ind til for nyligt. Efter at have arbejdet som mekaniker i et par år, fik han pludseligt en ustyrlig lyst til at komme væk fra lille Danmark. Han følte sig fanget ? hans arbejde betalte ham en ganske fornuftig løn, og han havde egentligt et godt liv… Men det føltes bare for klaustrofobisk og ligegyldigt. Så Jonas pakkede tasken og tog til Asien.
Han havde ikke rigtigt en plan ? det handlede bare om at komme væk, og få set noget nyt. Der var lagt penge til side til cirka en måneds tid i Asien, og der var ikke rigtigt en plan for hvad han ville gøre efter det. På sin tur rundt i Thailand og Indonesien mødte han dog en masse andre versterlændinge, der ligesom ham havde haft brug for at komme væk. Folk der søgte frihed. Fælles for dem alle var, at de havde fundet en måde at tjene penge på, mens de var på farten ? lige hvad Jonas havde brug for, hvis han skulle kunne forblive væk fra Danmark!
Så Jonas begyndte at undervise i engelsk over internettet. Det var primært kinesiske og koreanske studerende han havde, og det betalte ganske pænt, og han kunne tage jobbet med sig overalt. Det var en helt euforisk følelse at have så meget frihed. En måned i Thailand, to måneder i Filippinerne, et par uger i Bali. Jonas fik set rigtigt meget af verden, mødte en masse fantastiske mennesker og vennerne hjemme i Danmark kiggede misundeligt til.
Men efter et stykke tid, følte Jonas sig egentligt ikke så fri længere. Han nød da sit liv, men han følte at hans jagt efter frihed ironisk nok begrænsede ham. Der var ting han ikke kunne gøre, hvis han gerne ville være ?fri?. Han kunne ikke købe et hus et sted, for det ville binde ham. Han kunne ikke blive forelsket, for så ville et andet menneske pludseligt blive involveret i hans beslutninger. Han kunne ikke forfølge hobbyer eller aktiviteter, som krævede en masse udstyr ? for så ville det ikke kunne være i rygsækken, når han skulle rejse til det næste sted.
Hans tilgang til at jagte frihed, var altså pludseligt blevet en form for fængsel for Jonas. Da han opdagede det, gik det dog op for ham, at det ikke var en reel begrænsing: det var ham selv der havde valget. Så da han mødte en sød spansk pige, tillod han sig selv at falde pladask for hende. For tre måneder siden købte de et hus lidt uden for Barcelona, hvor Jonas nu igen kan nyde godt af sine evner i et værksted. Han har tilladt sig selv at købe en Drejebænk og en Havetraktor ? ting der på ingen måde kan være i en rygsæk, men som giver ham muligheder for at udøve frihed på en anden måde.
